Skip to content Skip to footer

Kommunikation i topform – fra startlinje til målstreg

Når verdens bedste sejlere kaster sig ud i bølgerne ud for Middelfart, skal der ikke bare være styr på vinden – der skal også være styr på kommunikationen. Og det var der. Mick fra Rockstars var hyret af GoSail som kommunikationsansvarlig for ikke bare et, men to verdensmesterskaber i sejlsport i 2023:

  • VM i Melges 24
  • VM i matchrace for kvinder

Med overblik som en taktisk styrmand og tempo som et startskud fra dommerskibet styrede Mick alt fra pressemeddelelser og nyhedsbreve til stakeholder-kommunikation for GoSail, Middelfart Kommune, Sport Event Denmark, Destination Fyn, Bunker One, Middelfart Handel og Bycenter samt World Sailing.

Samtidig stod han i spidsen for den daglige nyhedsdækning af begge stævner.

Hver dag blev der produceret og udsendt en pressemeddelelse, skrevet målrettede tekster til sociale medier, leveret fotos til deltagere, billedbureauer og sponsorer – og ikke mindst færdigredigerede videoindslag i tv-kvalitet til sociale medier, som kunne være direkte løftet ind i et regionalt nyhedsindslag.

Mick dokumenterede alt, hvad der rørte sig på vandet og på land, og gjorde det med både journalistisk skarphed og visuel præcision. Hurtigt. Præcist. Og med blik for, hvad der rent faktisk betyder noget, når bølgerne går højt.

Med sin baggrund som journalist, fotograf og erfaren sejlsportsmand kunne Mick levere noget, de færreste kan: Én mand. Én plan. Én stemme.

Resultatet
En kommunikationsindsats, der var skarp, søstærk og strømlinet – og som holdt kursen fra første båd blev søsat til sidste pokal blev løftet.

Skal der ord og/eller billeder på din idé?

Mick hjælper med alt fra strategi til at udfylde hullerne i årshjulet med gode historier, fotos og video. Han kender nyhedsbranchen indefra og leverer dit budskab, så det bliver læst, set og hørt.